At opbygge en online butik kan virke som en skræmmende opgave, men med de rette værktøjer kan det være både givende og profitabelt i sidste ende. Med andre ord er den bedste websitedesigner til e-handel den platform, der formår at gøre e-handel nemt for dig, så du hurtigt kan lancere en fantastisk online butik, der imponerer kunderne og genererer salg.
Er du klar? Få overblikket over de ni bedste websitedesignere til e-handel i 2025 nedenunder.
De 9 bedste websitedesignere til e-handel
Dyk ned i hver platforms fordele, samt hvilke designværktøjer og populære salgsfunktioner de kommer med – dette vil give dig de bedste forudsætninger for at vælge den rette platform til din virksomhed. Og nu hvor du er i gang, kunne du overveje at starte med en gratis prøveperiode hos Shopify.
Webdesigner |
Pris pr. måned |
Kundebedømmelser |
---|---|---|
Shopify |
24 € |
4,4/5 |
Square Online |
20 £ |
4,2/5 |
Squarespace |
28 $ |
4,4/5 |
BigCommerce |
199 kr. |
4,2/5 |
Wix |
29 $ |
4,2/5 |
GoDaddy |
22,99 € |
4,1/5 |
WooCommerce |
Gratis |
4,4/5 |
Volusion |
35 $ |
3,2/5 |
Hostinger |
18,99 kr. |
4,4/5 |
1. Shopify
Med overkommelige abonnementer, smukke designs og kraftfulde salgsredskaber er Shopify den nemmeste og mest pålidelige måde, hvorpå du kan få din virksomhed op at køre online. Dens websitedesigner har hjulpet millioner af sælgere med at oprette deres online butik uden behov for kodningsfærdigheder eller store budgetter.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Det, der gør Shopify til den bedste websitedesigner til e-handel, er, at hver Shopify-butik rummer alt, hvad du behøver for at komme i gang: SSL-certifikater, domænehosting, mere end 200 professionelt designede temaer, plus essentielle e-handelsfunktioner såsom en kasseløsning, simpel ordrehåndtering og mulighed for opsætning af e-mailnotifikationer til kunderne, når de har efterladt deres indkøbskurv.
Takket være nemme integrationer kan du sælge produkter ubegrænset gennem din butik og via alle større markedspladser og sociale platforme.
Med Shopify Payments kan du acceptere betalinger problemfrit eller vælge blandt hundredevis af betalingsløsningstjenester, herunder PayPal og Bitcoin. Og ikke nok med det, så kan du også sætte skub i konverteringerne med internettets hurtigste kasseløsning.
Har du brug for flere værktøjer? Så bare rolig! Der findes nemlig over 8.000 Shopify-apps til at understøtte din forretnings marketing, salg og kundeservice.
Abonnementer og priser
Start din gratis Shopify prøveperiode – ingen kreditkort kræves. Betalte abonnementer starter fra 24 € pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Mobilvenlige designs, der gør det nemt for kunderne at handle fra enhver enhed
- Fuld kontrol over HTML og CSS for dem, der ønsker at justere hver eneste lille detalje
- SEO-optimeret, så kunderne bedre kan finde dig
- Enkel lager- og ordrehåndtering
- Ubegrænset båndbredde og dermed ingen ekstra gebyrer, uanset din trafik
- Detaljeret analyse til at guide dine forretningsbeslutninger
- Shopify POS-integration til fysisk og online salg
- Administrer alting på farten i Shopify-mobilappen
- Support døgnet rundt via e-mail, live chat og telefon
Kundebedømmelse ⭐: 4,4/5
2. Square Online
Square Online, tidligere kendt som Weebly, tilbyder en brugervenlig platform, der lader alle starte med at bygge et e-handelswebsite gratis. For at bruge dit eget domæne eller fjerne annoncer, skal du dog købe et betalt abonnement.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Hvis du leder efter en gratis og den bedste websitedesigner til e-handel, så er Square Online et godt bud. Deres basisabonnement inkluderer bl.a. funktioner som forsendelsesopdateringer i realtid og mulighed for indløsning af rabatkuponer. Hvis du ønsker mere avancerede funktioner, er det dog nødvendigt at opgradere. Square Online kan også integreres med Square POS for strømlinet betaling i butikken.
Abonnementer og priser
Gratis. Betalte abonnementer starter fra 20 £ pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Bulk-lagerstyring til at importering og redigering af produktdetaljer
- Mobiloptimerede websites for en tilgængelig kundeoplevelse
- Kuponbygger tilgængelig med et betalt abonnement
- Integration med Square POS for strømlinede forretningsgange
Fordele og ulemper
- Omfattende funktioner i gratisversionen
- Fokus på mobilvenligt design
- Begrænsede tilpasningsmuligheder sammenlignet med platforme som Shopify
Kundebedømmelse ⭐: 4,2
3. Squarespace
Squarespace er kendt for sine moderne skabeloner og intuitive træk-og-slip-løsning. Når du opgraderer til et betalt abonnement, får du adgang til platformens e-handelsfunktioner.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Du kan komme i gang med at bygge din hjemmeside ved at bruge en skabelon, hvori du tilpasser farver, tekst og billeder, så de matcher dit brand. Squarespace understøtter forskellige betalingsmetoder, herunder Stripe, PayPal, Apple Pay og Afterpay. Commerce Advanced-abonnementet understøtter også salg af abonnementer og gavekort.
Hvis du allerede bruger Squarespace til et ikke-e-handelswebsite, kan du nemt tilføje e-handelsfunktioner med f.eks. Shopifys Køb-knap for 5 kr. pr. måned. Du vil få en lille kode, som du kan føje til din hjemmeside og dermed få glæde af Shopifys omfattende betalingsmuligheder og sporingsværktøjer.
Abonnementer og planer
Tre dages gratis prøveperiode. Basisabonnement starter fra 28 $ pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Websitedesigner med træk-og-slip-funktion samt en række skabeloner og begynderlayouts
- Responsive designs, der tilpasser sig skærmstørrelse og enhed
- Tilpasset WYSIWYG-redigering til forskellige indholdstyper
- Ubegrænsede antal af produkter
- Automatiserede e-mails efter køb
Fordele og ulemper
- Velegnet til salg af produkter og tjenester
- Mulighed for abonnementsalg med Advanced-abonnementet
- Færre tredjepartsudvidelser sammenlignet med Shopify
Kundebedømmelse ⭐: 4,4/5
4. BigCommerce
BigCommerce henvender sig til store virksomheder med sine robuste e-handelsværktøjer og justerbare platform, der tilbyder både webhosting og omfattende sidetilpasningsmuligheder.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
BigCommerce er velegnet til internationale salg, SEO-optimering og multichannel-salg på sociale platforme og online markedspladser.
Priser og abonnementer
15 dages gratis prøveperiode. Betalte abonnementer starter fra 199 kr. pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Visuelt redigeringsværktøj med træk-og-slip-tilpasning
- Skabeloner, der kan tilpasses ved hjælp af HTML, CSS og Javascript
- Tilpasning af kasseløsning gennem API og SDK
- Understøtter digitale tegnebøger som Amazon Pay og Apple Pay
- Understøtter flere valuta og sprog i forbindelse med globalt salg
Fordele og ulemper
- Sælg internationalt gennem flere salgskanaler
- Designet til store e-handelsvirksomheder
- Abonnementer har årlige begrænsninger for salgsvolumen
Kundebedømmelser ⭐: 4,2/5
5. Wix
Wix er en ikke-teknisk hjemmesidebygger til oprettelse af online butikker. Brugere kan oprette et e-handelswebsite ved hjælp af træk-og-slip-værktøjet gratis, men skal opgradere til et betalt abonnement for at begynde at sælge.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Wix kommer med essentielle værktøjer til at administrere din e-handelsvirksomhed, herunder ordresporing, online betaling og multichannel-salg. Basisabonnementet mangler dog avancerede lagerstyringsfunktioner såsom adviseringer om lav lagerbeholdning samt moms- og skatteberegningsværktøjer. Butikker med store varelagre kan derfor få brug for en e-handelssoftware, der tilbyder mere avancerede værktøjer til lageropfølgning.
Priser og abonnementer
Business Basic-abonnementet starter fra 29 $ pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Brugervenlig grænseflade til opbygning af online butikker
- Bred vifte af skabeloner til at tilpasse dit site
- Integrationer til salg på platforme som Facebook, Instagram og eBay
- Gratis SSL-certifikat til at sikre kundedata og transaktioner
- SEO-optimerede produktsider for at forbedre søgesynlighed
- Mulighed for at importere produktdetaljer via CSV-filer
Fordele og ulemper
- Nemt at bruge og kommer med fleksible designmuligheder
- Begrænsede lagerstyringsfunktioner som adviseringer om lav lagerbeholdning (disse er tilgængelige med Shopify)
Kundebedømmelse ⭐: 4,2/5
6. GoDaddy
Hvis du leder efter den bedste websitedesigner til e-handel, så er GoDaddy også et rigtig godt bud. GoDaddy er kendt for sine webhosting-tjenester, men tilbyder også en stærk hjemmesidebygger til online butikker. Det er et godt valg for dem, der ønsker at gøre e-handel til en del af en bredere digital strategi og tilstedeværelse.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
GoDaddy forenkler oprettelsen af online butikker med mere end 100 mobilvenlige skabeloner samt indbyggede værktøjer til SEO og e-mailmarketing.
Priser og abonnementer
Ecommerce-abonnementer starter fra 22,99 € pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Omfattende udvalg af skabeloner til hurtigt at starte din online butik
- Integration med sociale medieplatforme, f.eks. Instagram og Facebook
- Automatiseret styring af salg og lagerbeholdning på tværs af alle kanaler
- Flere betalingsmuligheder, herunder Google Pay og Venom
- POS-integration til at forbinde online og fysiske salg
Fordele og ulemper
- Konkurrencedygtige priser
- Begrænset til 1.000 ordrer pr. måned ved salg på markedsplads
Kundebedømmelse ⭐: 4,1/5
7. WooCommerce
WooCommerce er et plug-in til WordPress, der kan forvandle enhver WordPress-hjemmeside til en funktionel e-handelsbutik. Det er ideelt til dem, der allerede er fortrolige med WordPress-miljøet.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Det, der gør WooCommerce til den bedste websitedesigner til e-handel, er, at den kan integreres dybt med WordPress og kommer med omfattende funktioner til lagerstyring samt sikre betalingsprocesser og forsendelsesmuligheder. Dens funktionalitet kan udvides med adskillige plug-ins og temaer, der kan tilkøbes.
Priser og abonnementer
Gratis, dog med yderligere omkostninger i forbindelse med WordPress-hosting og plug-ins.
Funktioner
- Designet til WordPress for optimalt udbytte af platformens potentiale
- Mobilvenligt design, der sikrer en god købsoplevelse på alle enheder
- Fuld kontrol over kunde- og forretningsdata uden tredjepartsadgang
- Open-source for fuld tilpasning af din butik
Fordele og ulemper
- Ideelt til at tilføje e-handel til en eksisterende WordPress-side
- Grundlæggende funktionalitet uden yderligere plug-ins
- Kun for WordPress-brugere
Kundebedømmelse ⭐: 4,4/5
8. Volusion
Volusion tilbyder et sæt værktøjer, der gør det muligt for brugerne at opsætte en hjemmeside med startside og produktsider, der understøtter en række betalingsgateways for gnidningsfri betalingsprocesser.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Volusion er udstyret med en række lagerbeholdnings- og analyseværktøjer til at hjælpe dig med at overvåge din butiks præstation. Den kommer med en indbygget "foreslåede produkter"-funktion til at forbedre kundeoplevelsen. Dog er den primært designet til salg af fysiske produkter; det vil sige, at salg af digitale produkter ikke understøttes.
Priser og abonnementer
Abonnementer starter ved 35 $ pr. måned ved årlig betaling.
Funktioner
- Træk-og-slip-indholdselementer til nem tilpasning af sidedesign
- Responsive temaer, der tilpasser sig mobile enheder
- CSS-editor til detaljeret tilpasning af sideelementer
- Opsæt tilbagevendende fakturering for abonnementsprodukter
Fordele og ulemper
- Begrænsede funktioner i basisabonnementet, som i forvejen er omkostningsfuld
- Begrænsninger for salgsvolumen antal af produkter
- Understøtter ikke salg af digitale produkter (i modsætning til Shopify)
Kundebedømmelse ⭐: 3,2/5
9. Hostinger
Med Hostingers træk-og-slip-hjemmesidebygger bliver det nemt at bygge en online butik. Den er designet til brugere, der ønsker en letanvendelig, men funktionel e-handelsplatform.
Hvad gør denne til den bedste websitedesigner til e-handel?
Hostinger kan integreres med bl.a. Google Analytics samt Facebook-annoncer, hvilket hjælper dig til at få indsigt i, hvordan du kan forbedre dine marketingindsatser. Selvom Hostinger ikke tilbyder en gratis plan, er de månedlige gebyrer lave og inkluderer en række grundlæggende e-handelsværktøjer.
Priser og planer
Hostingers Premium-plan starter fra 18,99 kr. pr. måned.
Funktioner
- Træk-og-slip-redigeringsværktøj til nem tilpasning
- CRM-værktøjer til at administrere e-mails, rabatter og kuponkoder
- Omfattende rapportering og integration med marketingværktøjer
Fordele og ulemper
- Overkommelig plan med gratis cloud-hosting
- Begrænsning på maks. 500 produkter
- Ingen gratis prøveperiode, men hyppige kampagne-rabatter
Kundebedømmelse ⭐: 4,4/5
Sådan vælger du den bedste websitedesigner til e-handel
Uanset om du lancerer din første startup eller er ved at udvide dit e-handelsimperium, skal du overveje disse faktorer, når du er på udkig efter en websitedesigner til e-handel:
Budget, forretningsplaner og priser
Hvor meget er du villig til at bruge på din butik hvert år? Hvad er dine vækstplaner? Nogle hjemmesidebyggere vil opkræve mere, desto flere produkter du tilføjer, og desto flere ordrer du behandler. Overvej, hvad din virksomhed har brug for til dens lancering i dag, men tænk også over, hvor mange produkter du vil tilbyde i fremtiden.
Færdigheder i hjemmesidedesign
Hvor mange tekniske færdigheder har du? Mange hjemmesidebyggere i dag er baseret på træk-og-slip-teknologi for at hjælpe dig med at skabe det bedst mulige e-handelswebsite. Men du får stadigvæk brug for grundlæggende færdigheder til at oprette produktsider, tilføje produkter til din butik og opsætte eventuelle apps eller plug-ins. Overvej, hvor meget erfaring du har med at arbejde med software og backend-værktøjer.
Tilpasning
Vil du have en simpel hjemmeside til at fremvise dine produkter? Eller har du brug for mere avancerede funktioner såsom størrelsesdiagrammer til produktsider eller måske en live chat? Tænk på, hvordan du ønsker, at din hjemmeside skal se ud og føles, og hvilke ekstra funktioner du har brug for for at muliggøre det.
Support
Hvis du er ny til at bygge et e-handelswebsite, vil du sandsynligvis få brug for hjælp. Tilbyder din foretrukne hjemmesidebygger live support og online vejledninger? Den bedste websitedesigner til e-handel er den, der kan hjælpe dig med at løse problemer hurtigt og nemt, så du kan få åbnet din butik og komme i gang med at sælge online.
Betalingsløsninger
Du vil få brug for betalingsløsninger, så du sikkert kan acceptere betalinger fra kunder og gøre betalingsprocessen lettere for de handlende. For eksempel kan Shop Pay's ekspres-kassefunktion firedoble betalingshastigheden i kassen og dermed hjælpe kunderne hurtigt videre med deres køb. Shopify tilbyder også integrationer med over 100 betalingsløsningstjenester, så du kan tilbyde de bedste muligheder til dine kunder, uanset hvor de er i verden.
Find den bedste websitedesigner til e-handel
Nu, hvor du er udstyret med de rette oplysninger, er det tid til at udforske dine muligheder. Hver websitedesigner har sine styrker og svagheder, men ved at forstå dine specifikke behov vil det være nemmere for dig at vælge den rigtige løsning til din virksomhed.
At investere i et professionelt e-handelswebsite kan komplimentere dit brand og øge salget. Og med adskillige platforme, der tilbyder gratis prøveperioder, skal du nok kunne finde den platform, der egner sig bedst til din forretnings behov.
Illustration af Till Lauer
Oftest stillede spørgsmål om webdesignere til e-handel
Hvilke er de bedste gratis websitedesignere til e-handel?
- Shopify
- Wix
- Squarespace
- WooCommerce
- BigCommerce
- Square Online
- GoDaddy
- Volusion
Hvor meget koster det at bygge sit eget e-handelswebsite?
Hvis du vil bygge en gratis online butik, kan du bruge en hjemmesidebygger til at komme i gang. Mange platforme, såsom Shopify, tilbyder en gratis prøveperiode for at give dig tid til at oprette den bedste online butik til din virksomhed, hvor du først behøver at betale efter at prøveperioden er udløbet. Kom i gang med Shopify.
Er det let at oprette en online butik?
Ja. Med butiksbyggere som Shopify får du adgang til veldesignede skabeloner, så du kan lancere din butik på få minutter. Du kan tilpasse farver, tekst, billeder, layouts og meget mere for at skræddersy din butik til dit brand. Kom i gang med Shopify.