Hvis du vil drive en succesfuld dropshipping-virksomhed inden for tøjbranchen, er det vigtigt at finde en pålidelig leverandør. Du skal kunne stole på de personer, der leverer produkter til dine kunder. På den måde kan du både reducere dit stressniveau og gøre dine kunder glade.
Det er ikke nemt at vælge de rigtige dropshipping-leverandører. Faktorer som produktkvalitet, leveringstider og kundesupport er afgørende for, hvordan dine kunder opfatter dit brand.
Den globale tøjindustri forventes at opnå en værdi på 2 billioner amerikanske dollars i 2028, så der har aldrig været en bedre tid til at komme i gang med en tøjbutik. Da e-handel udgør en stor del af detailmarkedet, kan dropshipping af tøj være en lukrativ mulighed.
Herunder finder du de 15 bedste dropshipping-tøjleverandører i 2025 samt tips til at starte din dropshipping-virksomhed og identificere de bedste produkter.
Vigtige faktorer, når du skal vælge en dropshipping-tøjleverandør
At vælge en leverandør til dit tøjbrand er en stor beslutning. Hvis du vælger forkert, kan det påvirke dit salg. Men hvis du finder den rigtige engrospartner, kan dit brand hurtigt tage fart. Overvej disse kriterier, når du vælger leverandører:
- Medlemsgebyrer: Er der et abonnementsgebyr ud over eventuelle dropshipping-gebyrer?
- Produktkvalitet: Har leverandøren produkter fra kendte mærker? Hvor er produkterne fremstillet? Hvor nemt er det at bestille prøver?
- Leveringstider: Hvor er lagrene placeret? Hvor hurtigt leverer leverandøren til kunderne?
- Anmeldelser fra sælgere: Har leverandøren mange positive anmeldelser fra andre dropshippere?
- Returpolitik: Hvad er leverandørens returpolitik? Passer den til dig og dine kunder?
- Service og support: Hvor hurtigt kan du få de oplysninger, du har brug for, for at hjælpe dine kunder?
- Produktudvalg: Hvor mange produkter kan man vælge imellem? Hvor ofte introducerer leverandøren nye produkter?
- Lagerstyring: Hvilke sikkerhedsforanstaltninger har leverandøren for at sikre, at dine produkter ikke bliver udsolgt?
15 bedste dropshipping-tøjleverandører
- BrandsGateway
- AliExpress
- Printful
- Syncee
- Modalyst
- Kiyonna
- BDroppy by BrandsDistribution
- Style Centre
- FashionTIY
- Trendsi
- My Online Fashion Store
- AnnLoren
- Apliiq
- Bellewholesale
- FashionGo
1. BrandsGateway
Shopify-app? Ja
Leverer til: Europa og USA
Medlemspris: 295 USD pr. måned
Niche: Luksusmode
Hovedfunktioner:
- Over 100 luksusmærker, herunder Coach, Gucci og Dolce & Gabbana
- Lagre i USA, Italien, Tyskland og Sverige
- Har tilbehør som ure, tasker og smykker
2. AliExpress
Shopify-app? Ja
Leverer til: Globalt
Medlemspris: Gratis
Niche: Alle produktkategorier
Hovedfunktioner:
- Stort udvalg af produkter
- Leverandøranmeldelser og feedbackdata
- Hurtig international levering
3. Printful
Shopify-app? Ja
Leverer til: Europa og Nordamerika
Medlemspris: Gratis
Niche: Tøj, der kan personligt tilpasses
Hovedfunktioner:
- Fantastiske anmeldelser fra Shopify-forhandlere
- Print-on-demand-produkter
- Lagre i flere lande
- Ordrer afsendes samme dag ved bestilling før middag
4. Syncee
Shopify-app? Ja
Leverer til: Globalt
Medlemspris: Gratis (for startpakken)
Niche: Alle produktkategorier
Hovedfunktioner:
- Udvalg af globale, forhåndsgodkendte dropshipping-tøjleverandører
- Over 12.000 mærker på markedet
- Automatiske produktopdateringer og uploads
5. Modalyst
Shopify-app? Ja
Leverer til: Globalt
Medlemspris: Gratis (for basisabonnementet)
Niche: Alle produktkategorier
Hovedfunktioner:
- Kataloget indeholder millioner af produkter
- Lagre i Europa, Nordamerika og Asien
- Print-on-demand-produkter
6. Kiyonna
Shopify-app? Nej
Leverer til: Globalt
Medlemspris: Gratis
Niche: Dametøj i store størrelser
Hovedfunktioner:
- De fleste ordrer sendes inden for 48 timer
- Bekvem returpolitik
- Adgang til tusindvis af produkter i store størrelser
7. BDroppy by BrandsDistribution
Shopify-app? Ja
Leverer til: Europa, Nordamerika, Asien mm.
Medlemspris: Fra 99 USD pr. måned, hvis integreret med Shopify
Niche: Store modebrands
Hovedfunktioner:
- Over 120 designerbrands
- Forsendelse fra Italien til mere end 50 lande
- Understøtter 20 sprog og 24 valutaer
8. Style Centre
Shopify-app? Nej
Leverer til: Hele Europa
Medlemspris: Gratis
Niche: Herretøj
Hovedfunktioner:
- Levering til alle europæiske lande
- Kendte luksusmærker
9. FashionTIY
Shopify-app? Nej
Leverer til: Europa, Nordamerika, Asien
Medlemspris: Gratis
Niche: Engrossalg af tøj og tilbehør
Hovedfunktioner:
- Fleksible forsendelsesmetoder
- Ordretracking online og gennem en mobilapp
10. Trendsi
Shopify-app? Ja
Leverer til: USA, Canada, Australien og New Zealand
Medlemspris: Gratis
Niche: Dametøj
Hovedfunktioner:
- Fantastiske anmeldelser fra Shopify-forhandlere
- Adgang til tusindvis af produkter inden for dametøj og tilbehør
- Fakturaer med din egen branding
- Uddannelseskurser for nye dropshippers
11. My Online Fashion Store
Shopify-app? Ja
Leverer til: Internationalt, men primært i USA
Medlemspris: Fra 9 USD pr. måned (efter gratis prøveperiode)
Niche: Dametøj
Hovedfunktioner:
- Garanti for levering inden for 5-7 dage i USA
- Gratis returnering
- Stort katalog af produkter
- De fleste nye varer genopfyldes to gange om ugen
12. AnnLoren
Shopify-app? Nej
Leverer til: USA
Medlemspris: Gratis
Niche: Tøj til børn og babyer
Hovedfunktioner:
- Produkter til børn i alderen 3 måneder til 12 år
- Engros- og dropshipping-muligheder
13. Apliiq
Shopify-app? Ja
Medlemspris: Gratis
Niche: Tøj, der kan personligt tilpasses
Hovedfunktioner:
- Tilføj dit brandnavn og logo til mærkater og tags
- Send ordrer med tilpasset emballage, klistermærker og takkekort
14. Bellewholesale
Shopify-app? Nej
Medlemspris: Gratis
Niche: Dametøj
Hovedfunktioner:
- Prioriteret ordrebehandling for dropshippere
- Internationale lagre
- Produkter kan fås i store størrelser
15. FashionGo
Shopify-app? Ja
Leverer til: USA
Medlemspris: Gratis
Niche: Beklædning og tilbehør
Hovedfunktioner:
- Verificerede leverandører baseret i USA
- TikTok Shop-integration
Hvordan vælger man de rigtige produkter til dropshipping af tøj?
1. Brug Google Trends
Brug Google Trends til at se, hvilke varer der er populære. Det nyttige værktøj kan vise dig, hvad folk søger på Google, samt hvad der trender i forskellige markeder verden over.
2. Undersøg dine konkurrenter
Ved at undersøge lignende mærker kan du få indsigt i, hvad der sælger godt. For eksempel, hvis du bemærker, at et produkt ofte er udsolgt eller har mange anmeldelser på andre platforme, kan du antage, at det er en bestseller.
3. Analysér produkterne
Produktanalyseværktøjer sporer salget af forskellige varer i forskellige kategorier. Dette kan hjælpe dig med at opdage bestsellere på få minutter samt undersøge de nuværende og historiske priser på disse produkter.
Hvordan starter man en dropshipping-tøjforretning?
1. Vælg dit produkt
Brug tipsene ovenfor til at vælge dit produktsortiment. For at opnå de bedste resultater og sikre, at du ikke har overset noget, kan du kombinere konkurrent-, produkt- og Google Trends-analyse.
2. Undersøg det potentielle marked
Det giver ikke mening at vælge et produkt, der har et lille potentiale og et begrænset marked (medmindre du med vilje vil gå efter en ekstremt lille niche). Vælg i stedet et marked med vækstpotentiale, så du ikke konstant skal undersøge nye produkter og starte forfra. Der er to måder at gøre dette på:
- Primær markedsundersøgelse: Spørg kunderne, hvilke produkter de er interesserede i, send spørgeskemaer ud, og brug feedbackformularer på din hjemmeside for at lære om din målgruppes størrelse og ønsker.
- Sekundær markedsundersøgelse: Dyk ned i sekundære data, såsom konkurrenternes salg, sociale medieindsigter og data fra dine analyseværktøjer for at forudsige, hvor stor din målgruppe kunne være.
3. Beregn din profitmargin
Profitmargin eller overskudsgrad er forskellen mellem den samlede omsætning og de samlede udgifter i din virksomhed, udtrykt som en procentdel af totalomsætningen:
(totalomsætning – totaludgifter) / totalomsætning = profitmargin
Hvis dine produkter er dyre at fremstille, og du sælger dem billigt, vil din profitmargin være meget lavere, end hvis de var billige at fremstille, og du solgte dem til en højere pris. Definer, hvor meget overskud du vil generere, og arbejd baglæns derfra.
4. Beslut, hvad du vil blive kendt for
De mest succesfulde dropshipping-virksomheder har stærke brands. Nogle er kendt for at fokusere på bæredygtighed, andre for deres friske sprog eller retrostil. Beslut, hvad du vil have dit brand til at være kendt for, og skab en personlighed omkring det. Dette vil påvirke:
- Udseendet og brugeroplevelsen af din hjemmeside
- Den tekst og det sprog, du bruger
- Markedsføringen af dine produkter
5. Overvej sæsonbestemte trends
Selvom dropshipping kan være en fantastisk måde at generere salg på, bør du overveje, hvordan årstiderne vil påvirke din kundebase og indtægter. For eksempel, hvis du sælger vinterhalstørklæder, hvad vil du så gøre om sommeren? Eller hvis du sælger bikinier, hvordan vil du fortsætte med at skabe en stabil fortjeneste om vinteren?
6. Planlæg, hvordan du vil drive trafik
Større trafik kan føre til mere salg. En af de største udfordringer ved at drive en dropshipping-tøjbutik er at få nok opmærksomhed på dine produkter. Overvej din markedsføringsstrategi, og hvordan du vil nå flere mennesker. Vil du:
- Køre annoncer på sociale medier?
- Tilbyde en rabat til førstegangskøbere?
- Oprette PPC-kampagner?
- Automatisere e-mailflows?
De strategier, du vælger, vil afhænge af din kundebase og de produkter, du sælger. Prøv at undersøge, hvordan lignende mærker genererer trafik og engagerer kunder for at få et forspring.
Start din dropshipping-tøjforretning
Ved at starte en dropshipping-virksomhed kan du som iværksætter tage det første skridt inden for modebranchen. Salg af tøj og fodtøj på nettet kan generere en god omsætning, men hvis du vil være med i spillet, er det vigtigt at vælge den rigtige dropshipping-tøjleverandør. Da leverandøren kommer til at være en partner i din virksomhed, er det afgørende, at du vælger en, der kan tilbyde de funktioner og produkter, du har brug for.
Ofte stillede spørgsmål om dropshipping-tøjleverandører
Hvad er en dropshipping-tøjbutik?
Dropshipping-tøjbutikker sælger tøj via tredjepartsleverandører, der håndterer lageropbevaring og forsendelse for dem. Ved at spare omkostningerne for opbevaring og lagerstyring væk kan dropshipping-virksomheder arbejde med væsentligt lavere driftsomkostninger. Når en ordre modtages, sendes oplysningerne til en dropshipping-tøjleverandør, der behandler ordren på vegne af virksomheden.
Dropshipping-tøjleverandøren tjener penge ved at tage en procentdel af salgsprisen for hvert salg. Prisen udgør som regel en lille procentdel af engrosprisen, afhængigt af hvilken type produkt man sælger. Dropshipping-leverandører kan også opkræve månedlige gebyrer.
Kan man sælge tøj som dropshipping?
Ja, der er et bredt udvalg af tredjepartsproducenter, der tilbyder dropshipping af tøj. Dette betyder, at der er mange stilarter at vælge imellem, hvis du ønsker at opbygge et online tøjbrand.
Er det rentabelt at sælge tøj som dropshipping?
Med dropshipping af tøj er det forholdsvist nemt at have lave omkostninger, da du ikke behøver et lager og kun betaler for varer, efter du har solgt dem. Dette gør det til en lavrisiko-forretningsmodel, der kan være meget rentabel, hvis du opbygger et stærkt brand og vælger den rigtige markedsføringsstrategi.
Hvordan kommer man i gang med en dropshipping-tøjforretning?
- Vælg dit produkt
- Undersøg det potentielle marked
- Beregn din profitmargin
- Beslut, hvad du vil blive kendt for
- Overvej sæsonbestemte trends
- Planlæg, hvordan du vil drive trafik